En ny hverdag.

Pårørendekurser-flekslønsordning- demenskoordinator-demens symbol, var ikke noget jeg kendte til indtil for 15 måneder siden.
Der fik Kristian sin diagnose Alzheimer.
Det var selvfølgelig et kæmpe chok for alle, men alligevel en lettelse, for selve udrednings perioden var mega hård og det var stressende ikke at vide hvad der var galt med Kristian.
Børnene så en anden far, jeg en anden mand, men vi var klar på at hjælpe ham på bedste vis, og være der for hinanden.
Vi skulle nu til at planlægge en ny hverdag sammen, en der passede til os.
Det har været svært, rigtig svært, for det kræver meget tålmodighed og planlægning, men vi har vi fået gjort sammen, og det har været endnu nemmere med den dejlige familie vi har og de fantastiske venner, som bare er der når vi har brug for hjælp, tak for jer🙏🏻
Ja det er en lorte sygdom, og man har en masse tanker om hvordan det kommer til at gå, men vi lever i nuet, gør de ting der gør os glade, får alle de oplevelser vi kan få sammen, mens Kristian og børnenes far er frisk.
Vi snakker meget åbent om Kristians Alzheimer, for det skal ikke ties ihjel, det er menneskelige individer, der stadig har meget at leve for og med al den hjælp sundheds personalet gør, er jeg sikker på at der nok skal komme en medicin der kan hjælpe, de mange tusinde mennesker der lever med en demens sygdom.
TUSINDE TAK FOR STØTTEN🙏🏻❤️